Press release -
ReSource og norske IVAR indgår samarbejde om plastaffald
ReSource, der er Danmarks første storskala sorteringsanlæg for plastaffald, og norske IVAR IKS' affaldshåndtering og genanvendelsesanlæg i Forus, Norge, har indgået en samarbejdsaftale, der skal styrke både upstream- og downstream-aktiviteter mellem virksomhederne.
I fremtiden skal samarbejdet muliggøre, at ReSource kan modtage plast fra IVAR, mens IVAR modtager færdigsorteret plast til vask og mekanisk genanvendelse.
Målet med samarbejdet er at øge genanvendelsen af husholdningsplast samt at sikre gennemsigtighed og sporbarhed af genanvendelige plastaffaldsressourcer. ReSource, som i øjeblikket er under opførelse i Esbjerg, vil stå klar ved udgangen af 2023 og kommer til at have kapacitet til at håndtere 160.000 tons plastaffald årligt. Anlægget bliver udstyret med et højteknologisk sorteringssystem, der adskiller plastaffaldet i monofraktioner egnet til alle typer genanvendelsesanlæg, herunder også mekanisk og kemisk genanvendelse. ReSource vil også kunne spore plastaffaldets oprindelse og anvendelse ved hjælp af de store mængder data, der genereres i sorterings- og genanvendelsesprocesserne.
ReSource og IVAR indleder samarbejdet med informationsdeling for at optimere produktionsudbyttet og den kommercielle værdi.
"Vi er glade for at slå os sammen med IVAR på en rejse mod et fælles mål om at genanvende så meget plastaffald som muligt. Dette samarbejde er et signal til affaldssektoren om, at sorteringsanlæg og genanvendelsesanlæg bør arbejde sammen på tværs af nationer og ejerskab. En stærk og samarbejdsvillig affaldssektor er den eneste måde, hvorpå vi kan nå EU's ambitiøse mål for genanvendelse af plast," siger Thomas Steenbuch Tharaldsen, bestyrelsesmedlem i ReSource.
"IVARs anlæg til vask og mekanisk genanvendelse af plast er under opførelse. Vi vil få stor gavn af sorteret plast fra ReSource til videre bearbejdning på vores anlæg. Vi tror på, at samarbejdet vil være til gensidig fordel for de respektive faggrupper inden for sortering og genanvendelse af plast," siger Ingrid Nordbø, administrerende direktør i IVAR.
"Da IVARs sorteringsanlæg blev beskadiget i en brand sidste år*, skabte det et tomrum på det nordiske marked for plastaffald på både proces- og kompetenceniveau. Vi håber, at ReSource kan være med til at udfylde dette tomrum på procesniveau ved at genanvende norsk, blandet husholdningsplast. Vi er ligeledes taknemmelige for den state-of-the-art kompetence IVARs team kan bidrage med og ser frem til at samarbejde og bidrage til IVARs genåbning," afslutter Thomas Tharaldsen.
*IVARs sorteringsanlæg i Forus blev beskadiget ved en brand den 22. juli 2022 og er midlertidigt ude af drift.
Læs mere om IVAR IKS her.
Quantafuel is a Norwegian technology-based recycling company with the purpose of ending wasteful and unsustainable handling of our planet's resources. Drawing on more than ten years of development, Quantafuel converts waste plastics back into low-carbon synthetic oil products replacing virgin oil products. Quantafuel aims to rapidly build up production capacity on a global scale and to have a meaningful impact on one of our time's most pressing environmental challenges.